Spring til indhold

Nikolaj Villumsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nikolaj Villumsen
Villumsen i december 2019
Medlem af Europa-Parlamentet
Nuværende
Overtaget embede
2. juli 2019
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
15. september 2011 – 5. juni 2019
ValgkredsSjællands Storkreds (2011-2015)
Østjyllands Storkreds (2015-2019)
Personlige detaljer
Født28. februar 1983 (41 år)
Aarhus[1]
Politisk partiEnhedslisten
Uddannelses­stedRisskov Gymnasium
Københavns Universitet
Links
Nikolaj Villumsen's hjemmeside
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Nikolaj Barslund Villumsen, (født 28. februar 1983 i Aarhus) er en dansk politiker fra Enhedslisten. Han var medlem af Folketinget fra 2011 til 2019. Fra 2019 har han været medlem af Europa-Parlamentet.

Nikolaj Villumsen blev student fra Risskov Gymnasium i 2003. I 2009 blev han bachelor i historie fra Københavns Universitet.

I 2003-2004 var Nikolaj Villumsen frivillig i Operation Dagsværk. I 2007-2008 var han praktikant hos Søren Søndergaard i Europa-Parlamentet.

Nikolaj Villumsen har været politiske aktiv siden han var 14 år gammel[2] og tidligere været medlem af ledelsen for Socialistisk UngdomsFront (SUF). Han blev medlem af Enhedslisten i 2000, og i 2008 blev han medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og forretningsudvalg.

Fra 2008 til 2010 var han medlem af forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU. I den samme periode var ham medlem af Folkebevægelsens IT- og kommunikationsudvalg. I noget af tiden var han også formand for udvalget.

Villumsen blev valgt som folketingsmedlem for Sjællands Storkreds ved valget 15. september 2011. Ved Folketingsvalget 2015 blev han genvalgt i Østjyllands Storkreds.[3]

Villumsen var ligeledes medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling fra 2011 samt næstformand i gruppen United European Left fra 2013.[4]

Han blev valgt til Europa-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget 26. maj 2019 som Enhedslistens mandat.[5] Villumsen var også opstillet til det efterfølgende Folketingsvalg 5. juni 2019 hvor han også blev valgt, men gav straks pladsen videre til førstesuppleant Søren Egge Rasmussen.[6]

I Europa-Parlamentet indgår Villumsen i venstrefløjsgruppen The Left - GUE/NGL hvor han er en af gruppens fire næstformænd.[7] Foruden det sidder han også i Europa Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Sociale anliggender (EMPL),[8] Konstitutionelle anliggender (AFCO)[9] og Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed (ENVI).[10][11]

I august 2019 modtog Villumsen et Certificate of Appreciation af den Palæstinensiske ambassadør i Danmark, for sin støtte til Palæstina og det palæstinensiske folk. [12]

  1. ^ Nikolaj VillumsenFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  2. ^ Nikolaj Villumsen, b.dk
  3. ^ Nikolaj Villumsen (EL), Folketinget, 5. juni 2019, hentet 19. november 2020
  4. ^ Nikolaj Villumsen (EL), Folketinget, https://www.ft.dk/medlemmer/mf/n/nikolaj-villumsen. Hentet 11. januar 2021.
  5. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/ep-valg/alle-stemmer-talt-op-her-er-de-14-der-skal-repraesentere-danmark-i-eu
  6. ^ Ritzau (7. juni 2019), Oversigt: Her er de 179 medlemmer af Folketinget, Kristeligt Dagblad, hentet 19. november 2020
  7. ^ "Nikolaj Villumsen får vigtig position i EU-Parlamentets venstrefløjsgruppe", Altinget.dk, 18. juli 2019, hentet 20. november 2020
  8. ^ Beskæftigelse og Sociale anliggender (EMPL) på europarl.europa.eu
  9. ^ Konstitutionelle anliggender (AFCO) på europarl.europa.eu
  10. ^ Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed(ENVI). på europarl.europa.eu
  11. ^ "Om Nikolaj Villumsen". Arkiveret fra originalen 10. maj 2021. Hentet 10. maj 2021.
  12. ^ Billede fra modtagelsen på instagram.com

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.